BILLETSALG hverdage 12-16:00 Telefon 47 76 02 94
GJETHUSET • GJETHUSGADE 5, 3300 FREDERIKSVÆRK • TLF 40 70 50 30
CAFÉ og BILLETSALG: tirs-fre 12:00-16:00, lør 10:00-13:00 + ifb. med arrangementer
Udstilling: Induslandet
Gjethuset har den glæde at vise maleren og textilkunstneren LISETTE KAMPMANNS samling af vidunderligt broderede og bloktrykte textiler og anden folkekunst, fra KAFRISTAN i nord langs INDUSFLODEN med bifloder, til THAR - ØRKENEN i syd, i SINDH provinsen i PAKISTAN. Samlingen blev hjembragt fra studieårene i 1979, 80 og 1982.
Det er første gang samlingen vises igen, siden den var udstillet i 1989 i KUNSTINDUSTRIMUSEET i København med titlen: INDUSLANDET- REJSE I EN GAMMEL TEXTILKULTUR. Udstillingen blev prisbelønnet af STATENS KUNSTFOND. LISETTE KAMPMANN vil gerne medvirke til at vise, hvilken rig kultur pakistanere, som nu bor i DANMARK, kommer fra. I videofilmen, som vises på udstillingen, fortæller hun også om den utrolige gæstfrihed og hjælpsomhed hun blev mødt med, af alle pakistanere i alle dele af det store land, og som var afgørende for, at hun kunne gennemføre sine studier. Studierne i PAKISTAN koncentrerede sig især om at lære at trykke med udskårne mønstrede træblokke og lære at trykke stoffet ens på ret og vrang. En teknik som også bruges i den berømte bloktrykte AJRAK KAPPE, som ligegyldigt hvordan den foldes, ikke har nogen vrangside. LISETTE boede hos bloktrykkerne i forskellige områder af THAR-ØRKENEN i mere end 10 måneder under ekstremt primitive forhold uden el, ofte i hen ved 50° varme, uden rent drikkevand, og mad der blev lavet på 3 sten med sværme af insekter omkring, nætter med flokke af vilde hunde med rabies og voldsomme støvstorme. Stammefolkene fortalte, at det ikke havde regnet i 8 år. Bloktryk teknikken i området er mere end 5000 år gammel og utrolig kompliceret - det varer 3 uger før en AJRAK KAPPE er færdig til salg. På udstillingen vises et diasshow med musik spillet under stjernehimlen af lokale ørkenmusikere optaget og fotograferet på rejserne af LISETTE KAMPMANN og udstillingen er udformet af arkitekten BERNT, med sand på gulvet, telte med giner i dragter og montrer med broderier, smykker og glasperler og LISETTE KAMPMANNS egne prøver på den lærte teknik.

I Gjethusets store foyer vises maleren Lisette Kampmanns egne arbejder: akrylmalerier og akvareller, flere fra 2012.
Bookmark and Share
1. september - 8. oktober 2012
Entré:
Gallerifløjen